Afskrift af http://podcast.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/2010/klimaogmiljoe_1001081610.mp3 fra små 3 minutter inde og frem

 

 

Radiointerview om luftforurening i Københavns gader og skadelige virkning ved bl.a. at køre på cykel langs forurenede gader.

 

"I foråret opsøgte Henrik Pretorius (DR P1, udsendelsen klima og miljø) professor og forsker Steffen Loft fra Københavns Universitet (Institut for Folkesundhedsvidenskab) for at spotte nogle af de værste luftforurenere i byen."

 

"Som I kan se her er der rigtig mange varebiler og små lastbiler, son allesammen kører på diesel, som udsender både NO2'er (udtales knoxer, kvælstofoxid eller dioxid luftarten, red.) og ultrafine partikler. Så vi står her i lidt af en os af trafikgas."

 

"VI skal en tur i lungerne lidt senere med de her partikler i dette indslag, først tror jeg lige, at vi skal trække ind på din arbejdsplads området, det er Søgade, der larmer herude i baggrunden. Og det er simpelthen for meget larm til at høre radio. Hvor farlig er disse her stoffer, som er i udstødningsluften?"

 

"Vi kan jo konstatere at, der er mange flere små børn, der har vejrtrækningsproblemer, og børn med astma, og ældre med lungesygdomme, der bliver indlagt, når der er meget trafikos i luften i København."

 

"Men er der nogen tal for, hvor mange Københavnere, der dør på grund af det her?"

 

"Ja vi har på basis af udenlandske undersøgelser lavet nogle overslag, som siger, at ca. 500 ud af Københavns Kommunes 500.000 borgere dør hvert år for tidligt, som følge af trafikken. Og de dør i gennemsnit i størrelsesordenen 10 år for tidligt, så vi kan også sige at vi har et tab på gennemsnit 1 leveår år for kommunes borgere. Vi er i gang med at undersøge det her i København også, men vi er ikke nået så langt med resultaterne, at vi kan sige noget om det."

 

"Hvordan kan I oversætte undersøgelser fra udlandet til, hvad der gælder for København?"

 

"Ja, det er sådan noget med, at hvis man bor indenfor 50 meter af en tæt trafikeret vej, som den vi står ved siden af her, så har man i hvert tilfælde i hollandske undersøgelser en overdødelighed på godt 50 %. Der er noget tilsvarende i en undersøgelse fra Oslo."

 

"I har selv lavet nogle undersøgelser ved jeg, hvor I har kigget på, hvad forskellen er på blodet mellem dem, der cykler i trafik, og dem, der ikke cykler i trafik."

 

"Ja, vi har lavet to undersøgelser. Den ene hvor vi lod unge mennesker cykler enten inde i et laboratorium, hvor der var ren luft, eller ude på gaderne. Det var det ene, og det andet var, at vi lod nogle af de samme eller tilsvarende unge mennesker opholde sig et døgn inde på Panuminstituttet, hvor vi sugede luft ind fra Tagensvej til dem i de 24 timer, og så rensede vi luften hver anden gang, og i begge de undersøgelser kunne vi konstatere, at der kom skader på arvematerialet i de hvide blodlegemer og i begge de tilfælde kunne vi konstatere, at der kom skader på arvematerialet, og jo mere luftforurening der var, jo mere de var udsat, jo værre var det, og det var simpelthen meget nemt at se, at det var de ultrafine sodpartikler fra dieselbilerne, som var det, der hang bedst sammen med skaderne på arvematerialet. "

 

"Altså arvematerialet det er DNA'et. I kan simpelthen se, at der var større skader på DNA'et i de her hvide blodlegemer hos dem, der blev udsat for trafikosen?"

"Ja, det kan man faktisk, og det er jo da bekymrende, at der bare skal en cykeltur på 20 km. rundt i Københavns gader, og så har man tre gange så høje niveauer af skader på sit DNA."

 

"Hvad for nogle sygdomme medfører det her?"

 

I sig selv kan man sige, at skader på DNA'et i de hvide blodlegemer formentlig ikke er noget, der betyder noget, det bliver repareret igen, og vi kan også se, at det forsvinder, når der er gået et døgns tid, så er det væk igen. Man bliver ikke som sådan syg i de hvide blodlegemer, men det er tegn på, at man har været udsat for noget, der giver DNA skader, det betragter vi normalt som kræft-fremkalende. Ud over det,  så er det nogle mekanismer, der foregår i blodet, og det er normalt kædet sammen med hjerte-kar sygdomme, og det er måske en af forklaringerne på, at man får hjertesygdom af at være udsat for luftforurening."

 

"Altså nemmere blodpropper og den slags?"

 

"Ja, lige præcis, at blodet klumper lettere sammen og at blodkarrene, der skal både trække sig sammen og slappe af, de fungerer ikke så godt, når der er de her stoffer, som også giver DNA skader, der cirkulerer i blodet."

 

"Er det kun et problem med blodet med de her partikler?"

 

"Nej nu er det så dér, hvor vi har målt det, men det er jo det første efter lungerne, selvfølgelig den første skade opstår i lungerne, når vi indånder den, og vi kan få forværret lungesygdom måske direkte få forårsaget at man får astma eller kronisk lungesygdom og på langt sigt også lungekræft, og så det næste, man rammer, det er så blodet, og det vil især så knytte sig til hjertesygdom og blodprop i hjertet. Yderligere så cirkulerer blodet jo ogsi kroppen og et af de steder, hvor det kommer hen, det er jo ned til et foster, hvis vi har med en gravid kvinde at gøre, og der har man ved et række undersøgelser også set, at hvis kvinder er udsat for meget luftforurening mens de er gravide, så bliver fostret væsentligt mindre fuldstændig ligesom hvis de var udsat for passiv rygning f.eks. "

 

"Altså der opstår forsterskader eller hæmmed vækst for fostret ligesom hvis man boede sammen med en ryger?"

 

"Ja i hvert fald hæmmet forstervækst. Det er også muligt, at der opstår fosterskader, det er ikke belyst så godt endnu. Det er mest fra dyreforsøg, at amn ved det. Man har ladet nogle mus bo i et bur i et forurenet område i Canada, og så viser det sig, at der kommer nedarvede skader på de næste generationer af mus, som man kan følge i generation efter generation."

 

"Lad os lige høre, hvad det er for nogle stoffer, som vi indånder, når vi går herude i trafikken på Søgade f.eks. bagved."

 

"Vi har gasarten, luftarten kvælstofoxid eller dioxid, som er noget, der irriterer luftvejene vældigt meget. Det ilter cellernes overflade, cellemembranen, og det kan den ikke lide, så kan man - hvis det er rigtig slemt og man bliver udsat for store mængder - direkte få vand i lungen fordi lungecellerne simpelthen bliver utætte. Noget tilsvarende gør sig gældende for de partikler, som vi indånder, de bittesmå partikler, de består af kulstof. Det er jo derfor man får en gråsort finger, hvis man tørrer vindueskarmen af med fingeren, når man bor på Åboulevarden. Så ser den tit sådan ud. Det er simpelthen det sod, der er uforbrændt kulstof fra dieselolien. Ud over det, så er der tjærestoffer, som vi også kender som det mest kræftfremkaldende fra cigaretrøg, og så er der en masse metaller, fra smøremidler og motoren, og alle disse komponenter, både kulstoffer i bittesmå partikler, tjærestofferne og metallerne er hver for sig skadelige, så vi har altså en cocktail af skadelige stoffer som er på en meget lille form, hvilket gør at de har en meget stor overflade, og den store overflade gør, at det kan reagere vældig effektivt med cellerne nede i lungerne."

 

"... Hvad er farligst? De dybtgående små kemiske partikler eller de dér ætsende NO2"er?"

 

"Vi tror generelt mest på, at det er partiklerne, der laver den største skade. Bl.a. vores forsøg fra Tagensvej, jeg fortalte om for et øjeblik siden, der sammenlignede vi faktisk en situation med og uden partikler, hvor der var den samme portion knox i luften fra Tagensvej, der var det partiklerne. Vi så i effekten selv om der var den samme mængde knox til stede, så hvad det angår så er klart det partiklerne, der er de skyldige. Det meste af de statistiske undersøgelser, der har været lavet, peger også på, at det er partiklerne, men man kan dog ikke så let i befolkningsundersøgelser adskille de to ting fra hiannden, for de forekommer næsten altid samtidigt. Der kommer både knox og partikler ud ad de fleste diesel udstødningsrør."

 

"For en forsker kan det være svært at skille ad, hvad der laver skaden her, men I har mistanke om, at de små partikler er værst."

 

"Ja.."

 

"Hvad er det for nogle grænseværdier, der overskrides, når vi hører om grænseværdierne der er overskredet for sådan nogle veje her, er det så NO2'erne eller de små dieselpartikler?"

 

"Der er ikke nogen grænseværdi for de små dieselpartikler - endnu i hvert fald - slet ikke en i luften. Der er kun en grænseværdi for NO2'er, det er så den, der er overskredet og det er så den, der kan gøres noget ved, og det er da også fint nok, fordi NO2'er er skadelige i sig selv. Det der så er en gevinst her er, at de fleste af de ting, man kan gøre for at reducere NO2'er effektivt - det er nemlig at reducere trafikken - det vil også have en effekt på de ultrafine partikler. Der ud over er der også en grænseværdi for alle partikler, også de grove, som er det der hedder PM10, som er vægten af partikler, der er mindre end 10 mm., det omfatter også vejstøv og alt muligt andet, som også er forhøjet og bliver overskredet og også på grund af trafikken fordi en del af de i hvert fald lokale kommer, når vejstøv hvirvles op og når der er slid på dæk og bremser. En reduktion af det ved at omlægge trafik og gøre ting vil også hjælpe på de ultrafine partikler."

 

"Vil støvmasker hjælpe? (Nej, almindelige masker vil ikke hjælpe, det skal være meget effektive masker"

. . .

 

"Vi har jo retningslinier for alt muligt... Bør vi også have retningslinier for hvor ofte det egentlig er sundt at bevæge sig i tæt trafik?"

 

"Jamen det kunne man da godt overveje... man kan sige, at man kan vælge sine tidspunkter, hvis det er muligt, og sine ruter ikke mindst .. for når man skal fra A til B og måske er på cykel, at man kan vælge en rute, der er grøn. Og dem findes der faktisk efterhånden flere og flere af i København, og det giver nogle muligheder for at reducere udsættelsen, og jeg tror at Danmarks Miljøundersøgelser har lavet nogle målinger og overvejelser og man kan da i hvert fald tage 20 % af den udsættelse, man ellers ville have haft, hvis man vælger en grøn rute. Så det er en af måderne. Hvis vi allesammen tog cyklen, og det ville være det bedste, så var problemet jo sådan set løst i hvert fald hvis vi ellers kan få varerne herind på en ordentlig måde."

 

"Vil du anbefale folk at bo med børn i byen? ... luft ud på særlige tidspunkter og gør det ud mod gården, sørg for at tætne godt ud mod gaden og trappeopgangen."

 

"Nu hører vi om at grænseværdierne er overskredet, bliver trafikosen også værre og værre, der kommer jo mere og mere trafik i København?"

 

"Ja og der kommer jo flere og flere dieselkøretøjer fordi det er blevet mere økonomisk og man kan sige også for CO2 regnskabet er det jo også trods alt alt andet lige lidt bedre med diesel, og det kunne godt betyde, at der er en stigning på vej. Jeg tror ikke der er tale om en voldsom stigning, det ser ud som, at det ligger nogenlunde fast. Og har ligget nogenlunde konstant. Men alt andet forurening har vi jo trods alt været gode til at reducere, vi stiller jo større og større krav til renheden af vores fødevarer, vores vand og vores forbrugerprodukter osv, men vi stiller egentlig ikke, med alvor bag ved, de samme krav til den luft, vi indånder.